Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71
sligt, jeg," sagde han lidt efter, «men igrunden
saa forstaar jeg ikke, Marta — jeg kunde netop
tænke mig, at du kunde faat det til i den stil."
Jeg ved ikke engang, hvad det var, vi havde
trættet om den eftermiddagen — en eller anden
smaating. Men jeg var grætten, fordi jeg havde
havt et svare stræv med at rigge ud ungerne
til barneselskab. Vi sad paa altanen og dråk
kaffe, og jeg var paastaaelig, saa Otto tilsidst
brød ud:
BDu maa da for fan, undskyld, indrømme, at
der er noget, du ikke skjønner bedre end alle
andre!"
Henrik kom i det samme, og lige efter gros
serer Høidahls barn for at hente vore. — Jeg havde
ofte ærgret mig over Ottos naive beundring for
disse smaa storborgerunger, især for de vesle
voksne miniaturdamerne heroppe i Westend —
det var rent som han følte sig beæret ved at
hans barn skulde faa være sammen med dem.
Nu sad han paa verandagelænderet og hørte paa
det, som den smaa Judit gav tilbedste om alle
de baller, hun havde været paa den vinter —
det var godt at høre, at jentungen løi og skrød,
men Otto sad rent imponeret og hørte paa.
I det samme skreg Halfred, han og Einar var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
