Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Løse blade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115
Eller jeg gaar op paa høiden. Der er ikke
andet end granskog at se — granskogens ens
formige, solforgyldte mørke bortover de lave,
runde koller, og langt borte mod den sollyse
himmel et skimt af en blaa aas. Der er en ro
i skogen paa disse brændende, lyse dage, saa
dyb som den evige søvn; man merker rent, hvor
svagt og sagte livssafterne siver i trær og i
lyng — tilsidst synes jeg, livet rører sig lige
saa søvnigt og stille i min egen krop og min
egen sjæl og min sorg synker tilbunds i mig
og sover. —
— Barnene ser jeg neppe hele dagen. De
er borte paa hytten og leger med den nye eierens
barn. Einar vilde ikke være med didbort i
førstningen; men nu gaar han ogsaa.
Bare Aase rusler rundt pladsen her med
Ragnas lille bukseløse Tomas. Naar jeg tar
hende paa fanget, og hun sidder og snakker,
mest til sig selv, og jeg baade hører efter og
ikke hører — saa tænker jeg paa, at inde i
dette lille hodet ved mit bryst er der en hel
verden — hvor meget mon jeg skal faa kjende
af den? Det kan jo ikke nytte at bilde sig
ind andet — ens egne barns sjæle er som
fremmede lande med uendelig mange og lange
veie, man aldrig kommer til at færdes paa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
