Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Løse blade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
fortvilelsens billede og nidsørget. Jeg pumpet
ligefrem op al den forpinthed og træthed og
græmmelse, som dog ellers faldt lidt til ro under
dagens arbeide — jeg sad og udmalte for mig
selv, hvor haabløst og ulykkeligt og ydmygende
altsammen var — og saa lod jeg ham gjøre sit
bedste for at tine op mit frosne og stumme
væsen. Jeg lod ham tale, og jeg hørte paa med
sørgmodigspotske smil og gav lakoniske orakel
svar; men jeg betragtet disse Henriks besøg
som hans pligt og ansaa det som min hellige
ret, naar jeg pinte ham.
Ja, jeg pinte ham det bedste jeg kunde, og
Henrik fandt sig i mine luner med en engels
taalmodighed og sagtmodighed. Jeg var sletikke
noget glad i ham, men jeg tog mod hans kjær
lighed og fingret og rev og sled i hans hjerte,
saa godt jeg kunde.
«Jeg gidder ingenting," sagde jeg en dag.
»Der er ingenting i livet, der har noget værd
for mig mere, fordi jeg nu engang føler, at jeg
er trukket ned i skidtet, og jeg kan ikke komme
op igjen — jeg siger det, jeg gidder ikke for
søge at reise mig op engang!"
Og da Henrik prøvet at ta mine hænder, rev
jeg dem hidsig til mig: «Lad mig være!"
nDet er netop det, jeg ikke vil. Nu maa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
