Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Løse blade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
ikke fortjent, at du skulde være bedrøvet over,
at jeg gaar — og jeg kan jo ingenting gjøre
for at hjælpe dig Lad mig gaa, Henrik!"
,Ja,a sagde han og slåp. — BJeg ved jo, du
gaar — jeg kan jo ikke holde paa dig —."
Og han slåp og lod mig gaa.
Nei, jeg er ikke blit lykkeligere, efterat
Henrik og jeg skiltes. Men jeg vilde været
lige ulykkelig, om jeg havde prøvet at friste
fremtiden sammen med ham.
For det er ikke sandt, at fortiden bare er
det, som har været. lalfald er det ikke sandt
for mig.
Det er jo det jeg har forsøgt den hele tid —
at faa min fortid bag mig. Alt det, der er
hændt mig, har jeg prøvet paa at se som en
historie, der er forbi.
Men naar jeg sidder heroppe om aftnerne
og stirrer tilbage, saa synes jeg sommetider, at
alt det, der er skeet og som jeg kan se, det er
bare de udvendige virkninger. Og at de er
stivnet netop i de former, er uvæsentligt og
halvveis tilfældigt. Men under skimter jeg
en skygge — noget jeg ikke kan gribe, ikke
engang ved, hvad jeg skal kalde — en kraft. —
Og den er ikke stivnet og ikke død. Og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
