Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fattigforsprgelse, tzungersaar, Bygdesttttc e.’c. 223
Brylluper.
Faderen var sin Datters Giftningsmand d. e.
den, der bestemte, Hoem Pigen stnlde giftes med.
Var Faderen dvd. tilkom denne Ret Broderen.
Giftede en Pige sig uden deres Samtykke, fik hnn
ingen Arv og desuden maatte Brudgommen bode
suld Ret til Oiftningsmanden ester 12 Mcends Dom.
Lcrngere hen i Tiden sees Kvinden at vcere
given Ret til efter 12 Maaneders Frist, at traeve
det Wgtestab hcrvet, som var stet mod hendes Villie.
Nogen kirkelig Vielse tan Me stes at have sun
det Sted i den celdre Tid. Fcestemaal og den
paafulgte Kontrakt var det hele. Dette var
Mgtestab. Ved Brylluvet maatte Giftningsmanden
give Bruden suldt og Brudgommen
en tilsvarende Del. Dette var Hustruens egen Eien
dom (Scereie), sum Manden vel stnlde bestyre, men
ingenlunde havde Ret til at forsde. Saaledes med
fsrte itke Mgtestab dengang Sameie.
Daabsjodstende maatte ikte crgte hinanden og
heller itke Slcegtiinge indenfor 6te Led. Derimod
tilstededes Gistermaal mellem Born, nemlig nåar
en Dreng var 14 og en Pige 12 Aar gammel*).
") Senere blev det sorbudt ai gifte sig strend en Gut var
20 Aar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
