Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hestekampe i Norden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Paa de fleste Steder af dette Navn vil man
finde jevne Pladse, stundom flade og vide Sletter,
omgivne af Høider.
Her satte nemlig Bønderne hverandre Stevne
til bestemte Tider af Aaret for at prøve sine
Hingsters Dygtighed i Kamp og Løb, Selve
Navnet «Skeid» betyder en flad Yei paa en Mo,
svarende til vor Kjøre- eller Ridebane. «At ride
paa Skei» fandt navnlig Sted om Høsten, naar
Folerne toges hjem fra Fjeldet. I enkelte
Bygdelag har «Skeidet» endnu holdt sig som en
Tids-betegnelse paa en bestemt Tid af Aaret, idet det i
Almindelighed betegner en Dag i de sidste Uger
af August Maaned.
Til disse Hestething indfandt der sig ofte
Kampkingster fra Steder, som laa langt borte;
thi ikke blot Enkeltmand, men Grænder og
Bygdelag ansaa det for en stor Ære at have en
Hest at opvise, der kunde gaa seirrig ud af
disse Kampc. Man lagde derfor an paa at opale
saadanne Hingster, der havde store og skarpe
Tænder, med disse Stevner alene for Øie, idet
de den hele Sommer fik gaa omkring i Heien og
gjøre sig tilgode, som de lystede. Helt til vort
Aarhundrede fandtes der i de Bygder, hvor
Hestekampe endnu var i Brug, mange saadanne
«Ivigongshestar».
Efterat Tilskuerne havde leiret sig paa de
omliggende Høider eller taget Plads paa Tagene
af de nærmest liggende Huse, førtes en Hoppe
ind paa Pladsen, hvor den holdtes af en haand-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
