Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hestekampe i Norden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
to Grupper, der hidsede sine Hingster paa
hinanden. Kampen erklæredes for uafgjort, efteråt
lige mange Heste havde været oppe at bides fra
begge Sider. Da nu Vigfus, Viga-GIums Søn,
stod frem og erklærede, at han endnu havds en
Hest tilbage, som Modpartiet skulde sætte en
op mod, da den var den bedste, fik han ikke
Medhold i det. «Han havde nok mere holdt
til i Buret og hjulpet sin Moder med
Madlavningen end været tilstede ved Hestekampe»,
lod man ham høre, da det viste sig, at han ikke
kjendte til, hvad der var Skik og Brug ved
saadanne Anledninger.
Af Sagaen om Torstein Stanghug*) faar vi
et Indblik i, hvorledes det gjerne gik til ved
saadanne Hestekampe.
Torstein Torarinssøn og Bjarne
Brodd-Helgessøns Dreng, Tord Hestmand, var komne
overens om at hidse et Par unge Hingster til
Kamp. Da den Hest, som Tord drev, begyndte
at vige, slog han til Torsteins Hest med
Heste-stangen, og dette blev af Torstein gjengjældt med
et endnu haardere Slag, der jagede Tords Hest
bort fra Kamppladsen. Tord lagde da til Torstein
med Hestestangen og ramte ham i det ene
Øien-bryn, saa det blev hængende ham ned over Øiet.
Efter den Dag fik Torstein Klængenavnet
Stanghug; men baade han, som gav ham Slaget, og
*) Historiske Portællinger No. 19,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
