Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slaget ved Lyngør 1812
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lyngør er blevet vor Søndagsstation; her er goldt kun og
frydløst;
Men naar det kuler tillmvs, og fra Himmelen Strømmene
styrte,
Dønningen banker om Baug, og Masten zittrer og baaver,
Spørges iler ikke om blomstrende Strande og løvrige Lunde,
Ikke om Hvile i Skyggen af Hæg eller duftende Birke,
Men om en Vig kun, et vindstille Hul, hvor i Skjødet af
Klippen
Trygt man kan fæste sit Taug og tørne for Dræg eller Anker.
Lyngør er klassisk desuden. Kom hid, vor snaksomme Fører!
Kort os de ledige Timer ombord med din ordrige Krønik,
Hentet fra Kampen imellem de to, Fregatten’ Najaden,
Ført af den dygtige Holm, og det britiske todækkers Rangskib.
Her stod Slaget; hvor Skonnerten hist har tørnet for Anker,
Svaied John Bull, indlodset i Havn af en lumpen Forræder,
•Op med sin Bredside tvertover hin, som i Bugten tilvenstre
Knmpfærdig laa med sit Anker i Bund og for dobbelte Springtaug.
Flugt havde været den let; don kunde for rummelig Seil vind
Frelst sig tilsøs; men den førte paa to armerede Brigger.
Svigte dem vilde den ei, og følge den kunde ei disse.
Hellere da med det glubende Trold med dobbelte Tandgjærd
1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
