Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4de kap. Vennen i nød
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
«Min bror er glad,» sagde Hjortefod idet han
smilede, «og det gjør Hjortefods hjerte let, at han
kunde være ham til hjælp.»
«Ja du kom rigtignok i rette tid, men du
maa vel være enig i, at jeg gav ham en ordentlig
overhaling?»
«Rødulv faldt, som om lynet skulde have
truffet ham.»
«Men hør her,» fortsatte Tim, «hvordan kan
det gaa til, at du som er en fuldblods indianer,
taler engelsk ligesaa godt som jeg?»
«Hjortefod har levet længe mellem de hvide;
lian var deres fange, men de behandlede ham som
en af deres egne børn, og de lærte ham at kjende
Gud, som elsker alle sine børn lige høit, enten de
er hvide eller røde. De lærte ham ogsaa at læse
og skrive.»
«Kan du det ogsaa?» spurgte Tim yderst
forbauset.
Hjortefod smilede og nikkede.
«Det er det forunderligste, jeg endnu har hørt,»
sagde Tim og uden at tænke paa den fornærmelse
han ubevidst tilføiede sin nye ven fortsatte han:
«jeg troede ikke en indianer kunde lære saameget.»
Uden at svare paa dette, sagde Hjortefod kun:
«Jeg har et bud til Fred Linde, kjender min
bror ham ?»
«Om jeg kjender ham? Jeg skulde mene det;
jeg kjender ham næsten bedre end mig selv, og
han er ikke langt væk heller.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
