Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7de kap. I livsfare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
var anderledes nu. Tim kom noget foran Fred
og svømmede af alle kræfter mod land. Han kom
kun langsomt frem, da han maatte kjæmpe mod
den vilde strøm, som førte ham nedover, og grene
og kviste sinkede ham ogsaa meget. Han saa
med skræk, at han var lige ind paa strykene, hvor
vandet nu sprøitede høit over stenene, og hvor
skummet stod som en røg; men da øinede han i
sidste øieblik sin redning.
Et træ straks ovenfor stryket hang med sine
grene saa langt udover vandet, at han maaske
kunde faa fat i det. Strømmen førte ham næsten
viljeløs med sig og heldigvis lige mod træet.
I samme nu han var under det, hævede han sig
ved en overmenneskelig anstrængelse halvveis ud
af vandet og fik fat i en gren. Strømmens kraft
var frygtelig og havde nær ført ham videre, men
ved at opbyde alle sine kræfter fik han halet sig
op og slængt benet over grenen, og snart sad han
i sikkerhed paa stammen.
Nu først kunde han tænke paa Fred, før havde
han kun blindt maattet kjæmpe for sig selv.
Han saa, at Fred kjæmpede ud i strømmen,
men endnu saa langt ude, at han neppe kunde
naa land, før strømmen førte ham nedover mod de
brølende stryk.
«Det nytter ikke,» skreg Fred, «strykene vil
have mig.»
Og med fuldt overlæg opgav han kampen og
lod sig føre nedover mod det sydende vand.
Strykene dannedes af en del klipper, over hvilken elven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
