Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 17de kap. Udfordringen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
er lumske og svigefulde og frygter derfor ogsaa
bestandig selv for at blive overfaldt.
De sovende laa indhyllet i sine tæpper omkring
ilden med fødderne vendt mod denne. Vagterne
sad paa hver sin side af baalet med bøssen i
haanden i en tyve fods afstand fra hinanden.
Hjortefod opdagede, at den ene af dem ingen
ringere var end høvdingen selv.
Høvdingen havde reist sig som om han frygtede
for, at noget mistænkeligt var paafærde, og Hjortefod
kunde ikke undre sig herover, da han med vilje
havde raslet en smule i det nedfaldne løv.
Indianeren saa skarpt ud i mørket, men da han
intet mere hørte, vendte han sig om og bød den
anden kriger kaste mere ved paa ilden.
Denne kastede en diger haug med kviste paa
baalet; ilden flammede høit i veiret og kastede sit
skjær langt ind mellem trærne.
Høvdingen vendte sig paany om og lod sit
skarpe blik fare forskende ind i mørket.
Da traadte Hjortefod frem bag et træ neppe
et dusin skridt fra ham og sagde:
«Lyt, Sortebjørn, lyt til Hjortefods ord! To
gange er Rødulvs liv bleven sparet, men Rødulv
takkede ved at gaa ud for tredje gang for at hente
Hjortefods skalp. Rødulv var en slange, men han
havde ikke slangens mod, for han turde ikke
gaa alene, men tog en anden kriger med sig did,
hvor kun Hjortefod har ret at gaa. Derfor blev
de dræbt og her er deres vaaben!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
