Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 21de kap. Et farligt ridt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
Den gren, han sad paa, gav pludselig efter,
med et skarpt knæk gik den tværsover, og før Tim
fik tid til at sanse sig, fandt han sig liggende paa
ryggen af sin fiende, heldigvis med ansigtet nedad.
Før dyret fik tid til at ryste ham af sin ryg,
klamrede han sig fast til dens vældige manke, og
at han selv ikke nu havde mistet sit gode humør,
beviste han ved at skrige: «Hyp, vil du gaa!»
Tyrens raseri slog nu om til en ligesaa blind
skræk, og med gjennemtrængende brøl og grynt
og med halen høit iveiret gallopperte den henover
prærien, som om den lede selv var i hælene paa den.
Dens skræk smittede hele hjorden og med
grynt og snøft og med opløftede haler fulgte de
efter sin høvding og gallopperte over prærien, saa
jorden rystede.
Da derfor Fred havde gjenladet sin bøsse,
var der ingen bøffel i fiere hundre fods afstand;
han saa hele hjorden forsvinde med oksen foran,
som om det gjaldt at kunne være førstemand over
paa præriens anden side.
Fred havde ikke øie for det komiske i dette
syn, saa optaget var han af sin frygt og angst for
sin vens skjæbne.
»Hvis han falder af, vil han blive trampet
tildøde,» tænkte han.
I skrækken klumpede alle dyrene sig ind mod
hverandre, og de styrtede afsted saa tæt som en
afdeling ryttere. Tims udsigter til at komme fra
det med livet, hvis han faldt af var derfor i
sandhed smaa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
