Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 7 —
Aa, jeg husker endnu det Afskedsgilde, mine Kammerater gjorde
for mig, det var udmærket, det begyndte hos Vincent paa
Gammelholm og endte paa Stationen.«
»Paa Stationen?«
»Ja, for der var En af Selskabet, som absolut vilde have
en gammel Frøken og hendes Tjenestepige, som vi mødte paa
Gaden, til at danse Lanciers med os . . . .«
»Det var s’gu vist Dem selv!«
»Næ, det . . . hm, det tror jeg dog ikke! Men forresten
tør jeg ikke sige det bestemt, for jeg kan ikke huske rigtig
tydelig, hvad der foregik efter Dyrestegen. Ja, er det ikke
mærkeligt, at fire Timer saadan kan forsvinde helt af Ens Liv?
Den 26de December 1872 fra Kl. 10— 2 er ikke andet for
mig end en Lakune. Jeg kom først til mig selv, da jeg stod
pan Stationen og holdt en Tale til Overbetjenten om, at jeg
aldrig mere skulde ulejlige Hovedstadens Politi, da, efterdi
og saasom jeg drog til fremmede Lande og Riger, og saa
sluttede jeg med at invitere hele Selskabet paa Kneckbeinere,
hvad der forresten nær Jmvde bevirket, at jeg ikke var kommen
længere end til Nyborg af Mangel paa Rejsepenge.«
»Naa, hvad siger De saa om at rejse med Drengen?«
»Ja, Lyst fattes det mig skam ikke paa, men De veed,
min gode Lundsgaard, et lille Embede, en stor Børneflok, mange
Munde og kun een Portemonnaie . . . .«
»Jeg betaler naturligvis!«
»Det forandrer Sagen, saa er der Intet ivejen fra min
Side,« udbrød Postmesteren glad, men fortrød øjeblikkelig, at
han ikke havde gjort sig lidt kostbarere, og tilføjede derfor,
»jeg tænker nok, jeg kan faa Permission, skjøndt hvem skal
besørge Embedet?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
