Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en underfundig Maade, og da Postmesteren ikke ganske var
Herre over sine Bevægelser, producerede han sig en kort Tid
som en Akrobat, der spiller med en stor Boldt paa et Fad, og
sluttede med pludselig med en voldsom Kraft at slynge Osten
hen paalangs ad Bordet ligesom en Keglekugle henad en
Planke; Osten raserede Bordet for alt, hvad der stod paa dens
Vej, Tallerkener, Fade, Glas o. s. v., og endte med at rive en
Plat-de-menage med sig, hvorpaa den i skjøn Forening med
denne omsider fandt Hvile i Skjødet paa den eneste Dame, der
havde holdt Stand ved Bordet.
»Men Du gode Gud!« raabte Postmesteren og foer op og
hen imod Damen, »De kom da vel ikke til Skade?«
»Jeg ikke,« svarede Damen meget spidst, »men jeg tror
nok, at min Kjole har faaet, hvad den har godt af.«
»Det er dog frygteligt«, stammede Forbryderen. »Det var
mig ganske umuligt at styre den. Jeg har heller aldrig kjendt
Mage, saa det Skib vipper.«
Jens var imidlertid sprungen til med en Karaffel Vand og
en Serviet, og da det heldigvis viste sig, at der kun havde
været lidt Eddike i Plat-de-menagen, var der ikke sket nogen
større Ulykke; men Damen vedblev dog, medens hun vaskede
Pletten af, at maale den ulykkelige Postmester, der stod helt
ynkelig og fortabt og gned sin Næse ligesaa ivrig, som hun
gned sin Kjole.
Da Damen var færdig, kom hun med en meget hvas Be-
mærkning om, at det vist var bedst, hun gik sin Vej, da det
lod til at være farligt at blive, eftersom man ikke kunde være
sikker for visse Mennesker — en Bemærkning, som hvem der
vilde, kunde tage sig af. Jens tilbød at følge Damen hen i
Kahytten, hvad hun med Tak tog imod, hvorpaa hun forsvandt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>