Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
ikke mente, Nogen vilde anse for Optrækkeri, naar Smørret
kostede 1 Krone og 10, og det ene Værelse vendte ud til Gaden
og det andet til Gaarden. Den lille Postmester fandt det rasende
billigt og mente, at han og Jens netop derved kunde forlænge
deres Ophold ikke saa lidt udover den fastsatte Tid.
Lige fra Begyndelsen af Sammenkomsten havde Frk. Fangel,
der strax beredvillig havde gjort Plads til Jens ved Siden af
sig, bemægtiget sig denne Yngling ganske for sig selv, dels
fordi hun ved første Øjekast var bleven indtagen i Jens’ Ydre,
og dels fordi hun hørte, at han var Søn af en Proprietær, thi
i sin livlige Fantasi forvandlede hun strax Lundsgaards beskedne
Gaard til et pragtfuldt Herresæde med middelalderlige, luefor-
gyldte Taarnspir og brede Borggrave med et passende Antal
hvidskinnende Svaner. Jens havde heller ikke Grund til andet
end at være tilfreds med Frøkenens Bekjendtskab, thi han havde
i Løbet af meget kort Tid faaet de mest detaillerede Oplys-
ninger om saagodtsom hele det tilstedeværende Publikums
Familieforhold og Livsvilkaar; hun var begyndt med de nær-
værende offentlige eller bekjendte Personer, men viste sig snart at
vide saa god Besked om hver enkelt Familie, at Jens, hvis
slige filosofiske Betragtninger havde ligget for ham, kunde havt
god Anledning til at anstille en Sammenligning mellem Kon-
versationsthemaer i den lille jydske Landsby og Hovedstaden og
ganske sikkert vilde være kommen til det Resultat, at Folk i
Hovedstaden slet ikke stod tilbage for Landsbyens Indvaanere
hverken i Henseende til nøjagtig Underretning om Næstens
Levevis eller med Hensyn til letfærdig Omgang med Medborger-
nes Rygte. Imidlertid var Frøkenen næsten udtømt paa Stof,
da et nyt Selskabs Indtræden i Salen atter afgav et velkomment
Æmne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>