Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 60
sig, da han fra gammel Tid betragtede alt, hvad der laa uden-
for Enden af Frederiksberggade, som noget, der aldeles ulovlig
prætenderede at høre med til Kjøbenhavn.
Ligesom Bonnesen ved Middagen paa Dampskibet havde
taget den mindste Frk. Søeborg tilbords, for at Jens kunde faa
den høje med de glimrende Øjne og den søde lille Næse med
de klædelige Bynker, saaledes bød han nu Fru Klein sin Arm,
for at Astrup kunde være saa lykkelig at byde Frk. Fangel sin,
som hun dog kun tog efter en moden Overvejelse af, om det
virkelig ogsaa gik an, og Sinding gik bagefter med Jens, der
syntes, at denne mærkelige Mand, af hvis Konversation han
ikke forstod Halvdelen, var noget uforbeholden i sine Kompli-
menter om de forbigaaende Damer, da han ikke tog i Betænk-
ning endog temmelig højt at erklære, at han fandt hver enlig
Dame, de mødte, umaadelig sød.
Da de stod foran Gadedøren i det Hus, hvor Pensionatet
var beliggende, blev Sinding pludselig greben af en usædvanlig
Kjærlighed til sine Medmennesker, in specie Astrup og Jens,
og paastod, at det paa ingen Maade gik an, at ^Bonnesen og
han lod de to Fremmede gaa alene hjem til Hotellet gjenuem
de øde Gader, da der paa hvert Hjørne lurede Banditter, parate
til at bryde frem og overfalde dem. Skjøndt Postmesteren
protesterede, da han godt kjendte Vejen og ikke var en Smule
bange for at gaa alene indrømmede Bonnesen dog ogsaa strax
Nødvendigheden af Ledsagelsen, og han lukkede derfor Damerne
ind, som godt turde gaa alene op ad Trappen, naar Herrerne
vilde blive staaende, til de vare komne op paa tredie Sal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
