Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
derede Brandere, og han kunde have samlet et Forraad af
komiske Anekdoter og morsomme Smaahistorier, stort nok til
at forsyne den lille Landsby og flere Miles Omkreds med Under-
holdning i et Par Yintre, hvis han kunde have erindret dem
alle. Han lo, saa hans Lommetørklæde blev gauske vaadt af
at aftørre Taarerne, og hans Hanekam drejede sig uafladelig
fra den ene Side til den anden, thi han vilde have alle Histo-
rierne med; om hver ny, han hørte, syntes han, at det var den
bedste, der endnu var fortalt, besluttede endelig at huske den,
og for at hjælpe paa sin Hukommelse raabte han jevnlig ned
til Jens: »Husk mig paa de to Skoledrenge og Droschkehesten,
naar vi kommer hjem!« eller: »Huskendelig paa, at jeg imor-
gen fortæller Dig en mageløs Historie om en Mand med en
flad Tallerken!« eller lignende gaadefulde Hentydninger, som
næste Dag vare nær ved at bringe ham til Vanvid, da det var
ham komplet umuligt at erindre Pointet i en eneste Hi-
storie.
Jens var som sagt kommen til at sidde længere nede ved
Bordet, og her var hverken saa megen Latter eller saa meget
Spektakel som ved Bordenden, skjøndt det gik livligt og mun-
tert nok til. Han havde faaet Oxenthal til Sidekammerat og
var i Førstningen slet ikke videre glad ved dette Naboskab, da
det Skudsmaal, Frk. Fangel havde givet den unge Godsejer, ikke
havde givet Jens Lyst til at gjøre hans Bekjendtskab; men
Oxenthal viste sig at være i Besiddelse af en overordentlig
smittende Elskværdighed, han talte saa aabent og naturlig,
uden Omsvøb, som om han længe havde kjendt Jens, han havde
et saa vindende Smil, og navnlig var hans Mund saa kjøn —
Jens syntes formelig, det saae ud, som om hans Tænder lo — ,
at Jens umulig kunde tro andet end, at Frøkenen havde gjort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
