- Project Runeberg -  Paa Farten : Kjøbenhavnske Billeder i Blendramme /
78

(1884) [MARC] Author: Carl Møller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

som syntes at rulle henad Tvergaderne for at udbrede sig over
hele Byen og undertiden gav en vagtsom Butikshund Anled-
ning til lydelig at protestere mod denne sene Hjemvenden.
Men Selskabet hverken saae eller hørte sligt, det drev muntert
afsted, og paa Hjørnet af Amagertorv lød det højrøstet: »God-
nat, og Tak for i Aften!« Nogle gik lige hjem, Flere skulde
hen paa den tidlige Morgenkafé og have den afsluttende Kop
Kaffe med frisk Hvedebrød, og Andre drev op og ned ad Ga-
derne, fortsættende deres ørkesløse Diskussion om Smaating,
som aldeles ikke interesserede dem.
Astrup, Jens og Oxenthal fulgtes ad til Hotellet, og Jens
fandt det fornødent at tage Postmesteren under Armen, da den
lille Mand under en Forklaring af, hvor urimelig meget han
kunde taale af stærke Drikkevarer, gjentagne Gange gjorde
Attentat paa at tage Fodbad i Rendestenen med Støvler paa.
Den unge Godsejer gik vel med lidt slattede Knæ, men var ud-
mærket humoristisk oplagt og gjorde diverse liberale Tilbud om
at banke Frugthandlere op for at traktere med Pærer eller om
at tænde Gaslygterne for egen Regning, og han fortsatte med
disse mærkelige Indfald, efterat de vare komne ind paa Hotellet,
hvor det kostede hele den lille Postmesters Autoritet at af-
holde ham fra at ringe samtlige Rejsende sammen til table
d’hote med den store Klokke, da det ligefrem vilde være ham
en Fornøjelse at se saa Mange som muligt til en lille Middag
lige paa Stedet, jo Flere jo bedre; bare gemytligt.
De Tre skiltes ved Postmesterens Dør, og den lille Mand
formanede flere Gange Jens til ikke at sove over sig: »Skjøndt
Klokken er saa mange, Jens, staar vi alligevel op Klokken otte,
præcis Klokken otte! Man maa ikke spilde Tiden, naar man
er i Kjøbenhavn! Godnat, Hr. Oxenthal! Godnat, Jens!« Det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:22:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paafarten/0086.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free