Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 91 —
»Her er to udmærket gode Pladser til Balkonen,« svarede
nævnte Frederik paa Forespørgslen.
»Balkonen? Nej . . . nej Tak!« bemærkede Postmesteren.
»Balkonen er jo helt oppe ved Loftet.«
»Hvad er det? Det er jo den allerfineste Etage!« lød det
i Kor fra de to føre Herrer.
»Saa? Nej, det kan De bilde Andre ind og ikke mig!«
svarede Astrup. »Jeg er nok fra Provinserne, men saa meget
veed jeg da, at Balkonen er den øverste Etage . . . Ja, jeg er
en gammel Kjøbenhavner, skal jeg sige Dem, en gammel Kjø-
benkavner, forstaar De!«
»Naa ja,« svarede den første føre Herre, som om han var
meget skuffet over at være bleven opdaget, »naar De veed saa
god Besked, saa kan det jo ikke nytte . . . Men saa er her to
til anden Etage!«
»Ja, det er noget andet, det lader sig høre! . . . Det er
vel ikke for langt henne paa Siden?«
»Nej, det er netop lige midt for, ikke sandt, Frederik?«
»Jo, det er ligesaa midt for, som det kunde være Konge-
logen selv.«
De to udmærkede Pladser blev kjøbte og betalte — lidt
højere, syntes Postmesteren, nok end den almindelige Pris, men
dog ikke saa meget, at det var værd at gjøre Ophævelser for,
thi han var glad ved Kjøbet og stolt over at have havt Lej-
lighed til at vise Jens, at han ikke var saadan til at rende
med, dertil kjendte han altfor godt Byen fra gamle Dage.
Vore to Hovedstadsgjæster vandrede udad Bredgade, da
Postmesteren ingen Ro havde paa sig, før han havde faaet set
sin kjære Langelinie; thi skjøndt han ikke gav sig ud for at
være nogen meget poetisk Natur, elskede han dog Havet, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
