Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
113 —
Men Postmesteren var saa vred, at han under hele Resten
af Forestillingen ikke henvendte et eneste Ord til Jens, hvilket
denne forøvrigt ikke sørgede videre stærkt over, da han derved
slap for de tidligere omtalte Tankeexperimenter om, hvorledes
de ham ubekjendte Kunstnere vilde have sagt de forskjellige
Replikker.
Efter Forestillingens Slutning vilde Jens naturligvis ned
for at se at finde Frk. Søeborg, men Astrup nedlagde et saa
bestemt Forbud, at Jens resigneret gav Afkald herpaa, saa meget
mere som han for sig selv maatte erkjende, at der ikke var
Spor af Sandsynlighed for at træffe hende, da han var aldeles
uvidende om, hvor han skulde gaa hen.
Astrups Gnavenhed holdt sig, da de kom ud af Theatret;
han vilde tidlig i Seng, og de gik derfor over til å Porta for
at spise til Aften istedetfor som egentlig paatænkt at begive sig
hen paa Kjøbmagergade. Det kom dog til at vare noget læn-
gere end paaregnet, thi for det første var Kaféen saa overfyldt,
at det kneb baade med at faa Plads og med at faa det rekvi-
rerede Smørrebrød, skjøndt de fik mange Tilbud af de forskjel-
lige Opvartere om andre Leverancer, som disse kom løbende
med uden at kunne finde Bestillerne heraf, og da de dernæst
havde spist og stod ifærd med at bryde op, traadte netop et
Par af Skuespillerne og Journalisterne fra den foregaaende Aften
ind i Lokalet, og efter at have set sig lidt om efter Plads ud-
bad de sig Lov til at sætte sig ved samme Bord. Dette bevil-
gedes selvfølgelig med Glæde, og Postmesteren saae med Stolt-
hed, hvorledes Jens og han øjeblikkelig steg ikke alene i
Gjæsternes, men ogsaa i Opvarternes Agtelse.
Hvorledes det saa videre udviklede sig, er det overflødigt
at fortælle, men det maa dog berettes, at vore Rejsende meget
8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
