Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
117
spiddede med to korte, rasende Stød de to sidste Fricadeller
paa sin Gaffel og vendte sig derpaa med et ondskabsfuldt Blik
til Frk. Fangel. »De vilde da vel ikke have havt dem? De
kan saa godt faa den ene, maa jeg ikke give Dem den?« —
»Nej Gud mange Tak! Jeg tænkte saamænd slet ikke paa dem,«
svarede Frk. Fangel og værgede sin Tallerken for den tilbudte
Gave, og lidt efter fortsatte hun hviskende til Astrup: »Jeg
kan faa den lille Skruptudse til at spise, hvad det skal være,
paa den Maade! Naar hun nu har proppet sig med dem, saa
skal hun have noget af det salte Kjød, det er saa skrækkelig
sejgt!«
Da Kaffen blev serveret, var det igjen galt. Frk. Holst
spurgte, om Frk. Fangel havde det Prærogativ fælles med re-
gjerende Dronninger, at der altid skulde bydes dem først af alt,
thi Pigen havde ogsaa igaar budt hendes Højhed, Frk. Fangel,
først; og da derpaa Turen kom til Frk. Holst, tillod hun sig
med mangfoldige bestemte og forurettede Hovednik at anmode
om, at hendes Kop for Fremtiden, ikke idag, idag kunde det
naturligvis være det samme, men om den ikke nok for Frem-
tiden maatte blive skjænket helt fuld, da der var visse Personer,
som ikke undsaa sig for, naar der blev budt dem først, at tage
de fulde Kopper og overlade Slatterne til Andre, der vistnok
havde den selvsamme Ret som disse Personer.
Bonnesen aflagde som de andre Herrer et meget kortvarigt
Besøg ved Bordet; han kom mere forpustet og rød i Hovedet
end sædvanlig, spiste sin Mad i overordentlig store Mundfulde
og saae ved hver paa sit Uhr, som om han kontrollerede, hvor
lang Tid det tog at tygge den, og lod endelig ved sin Bort-
gang det halve af sin Kaffe staa, fordi den var ham for varm,
og han ikke havde Tid til at vente paa, at den skulde blive
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
