Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119 —
dobbelt Virkning; først tog Konversationen et mægtigt Opsving,
og Enhver skreg saa højt, som om han talte til et Auditorium af
Tunghøre, og derpaa flygtede de fleste Damer ind paa deres
Værelser efter at have indset det forfængelige i deres Haab om
at kunne tage Tonen fra Hornung & Møller, ligesom Per Degn
i sin Tid kunde tage den fra alle de andre Degne paa Bjerget.
Den unge Virtuosinde, som aldrig i Selskab var at formaa til
at vise sit Talent, da hun forsikrede, at det var hende rent
umuligt at spille, naar bare et eneste Menneske hørte derpaa,
tog det ikke desto mindre meget unaadigt op, at saamange Til-
hørere forlod Lokalet, rejste sig krænket og trak sig tilbage i
fornærmet Majestæt, saaledes at Frk. Fangel, Astrup og Jens
tilsidst vare i Enebesiddelse af Dagligstuen.
Frøkenen havde taget Plads ved Fru Kleins Sybord og ar-
bejdede paa et diminutivt Hækletøj med nogle smaa, rappe
Haanddrejninger, som Postmesteren blev ganske ør i Hovedet
af at se paa. Hendes Tunge gik ligesaa geskjæftig som Hækle-
naalen, der iøvrigt selv ved sin vimse Bugten frem og tilbage
og Spillen op og ned i Luften mindede om en lille, kløftet
Slangetunge, og hun foer fra det ene Æmne til det andet, saa
det hverken vilde have været Postmesteren eller Jens muligt
fem Minutter efter at sige, hvad hun egentlig havde talt om.
Efter i nogen Tid at have anstillet moralske Betragtninger
over den værste af alle Dødssynderne, Misundelsen, nærmest
foranlediget ved, at samtlige øvrige Damer, der ikke saaledes
som Fru Klein og hu’n havde været inviterede ud paa »Natio-
nal« iforgaars, havde tilbragt hele Gaarsdagen med at debattere
det Spørgsmaal, om der virkelig kom Damer paa nævnte Eta-
blissement, kom hun til at spørge om, hvor Herrerne havde
tænkt at tilbringe deres Dag, og tilbød sin Assistance, hvis de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>