- Project Runeberg -  Paa Farten : Kjøbenhavnske Billeder i Blendramme /
133

(1884) [MARC] Author: Carl Møller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

133
Vidner til deres Samtale, og dels for ikke at berøve denne For-
tælling noget af dens overordentlig spændende Handling. Saa
meget kunne vi dog sige, at Jens og Vissing gjensidig fandt
saa stort Behag i hinanden, at de efter faa Minutters Forløb
fuldstændig glemte Sindings Tilværelse, og der vilde sikkert være
hengaaet adskillige Timer, inden han havde faaet Lov til at
komme frit, hvis han ikke selv havde fremskyndet en Afslutning
af deres fortrolige Meddelelser.
Saasnart Sinding var kommen ud paa Trappegangen, saae
han sig om for at indrette sig saa hyggelig som muligt paa
sit midlertidige Opholdssted; han tog først Plads paa det næst-
nederste Trin af en primitiv Stige, der førte op til Loftet, men
da han havde siddet der et Par Minutter, rejste han sig op for
at overbevise sig om, at han ikke af en Fejltagelse havde sat
sig paa Æggen af en Øxe eller noget andet skarpt, thi han
havde en Følelse af, at der var skaaret en stor Trekant ud af
hans Kjød paa det paagjældende Sted, og han fik nu indrettet
sig et mageligere Sæde ved at trække en Pakkasse hen til Sti-
gen, saa denne kunde tjene til Rygstød, medens han brugte en
omvendt Balle til Skammel.
Her havde han det efter Omstændighederne ret godt og
manglede blot nogle bløde Hynder for at kunne bilde sig ind,
at han laa som en tyrkisk Sultan paa en Divan og nød en
lang Pibe. Da der var gaaet en halv Snes Minutter, blev han
imidlertid kjed af at vente, og han begyndte at henlede de
Andres Opmærksomhed paa sig ved at fløjte, hvilket var en
noget vanskelig Operation, da han i hver Sextendedels Pavse i
Melodien maatte tage fire Fire- og tresindstyvedeles Sut paa Pi-
ben for at holde Ild i den. I Førstningen fløjtede han meget
delikat smaa stemningsfulde Melodier, der vare vel afpassede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:22:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paafarten/0141.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free