Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 135
dede Hunde, der paa en gaadefuld Maade vare slupne ind i
Huset, jagede ud igjen. De Eneste, der ikke hørte noget, vare
Jens og Vissing, de sad i Sofaen og talte rolig videre
sammen.
Sinding gjorde igjen en Pavse for at spekulere paa noget
mere virkningsfuldt, og med eet rejste han sig, sparkede Ballen
og Kassen ned ad den første Trappeopsats og gik derpaa jam-
rende sig højt ned ad Trapperne og lagde sig rolig mellem
Ballen og Kassen, stadig udstødende hjerteskærende Smerteskrig.
Denne Gang lykkedes det; Vissing og Jens kom styrtende ud af
Værelset for at se, hvad der var paafærde, og ilede ned for
at hjælpe deres Ven op. Halv baaren af dem blev Sinding
ledet op paa Vissings Værelse og lagt paa Sofaen.
»Hvordan Pokker gik det dog til?« spurgte Vissing.
»Aa,« svarede Sinding, »jeg tror, jeg var falden i Søvn
af at vente paa Jer.«
Jens, der var bleven frygtelig angst, kom med det i slige
Tilfælde almindelige Spørgsmaal, om han nu havde det bedre,
skjøndt det ikke er let at indse, hvoraf denne Bedring skulde
være kommen.
»Jo,« svarede Sinding med mat Stemme, idet han strakte
sig magelig paa Sengen, »nu har jeg det bedre! Jeg ligger idet-
mindste ikke saa lidt bedre end dernede.«
»Har Du stødt Dig nogen Steder?« spurgte Vissing med
hele en ung Mediciners urokkelige Tillid til sig selv. »Hvor
føler Du Smerte?«
»I Fødderne.«
»Der er da vel ikke nogen Fraktur?« sagde Vissing og
begyndte at vrikke Sindings ene Fod frem og tilbage.
»Av for Fanden! Det gjør s’gu ondt!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
