Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160 —
Dagen før havde faaet fra Moderen, havde undret sig over, at
Jens ikke allerede i sit første Brev havde beskrevet denne nye
Institution, som gamle Lundsgaard ansaa for det bedste og
interessanteste nye i hele Kjøbenhavn.
Jens gik ind til Postmesteren og fik efter diverse Rusk-
ninger Liv i den lille Mand, som strax erklærede sig parat til
at følge med og ikke var en Smule morgengnaven, skjøndt han
var bleven forstyrret midt i den herligste Drøm, netop som han
befandt sig i den effektfulde Situation med sine Hænder at have
spærret Gabet op paa deu største Løve i zoologisk Have for at
drage den besvimede, men dejlige Frk. Fangel uskadt frem fra
Dyrets Tænder, medens Løven med skrækindjagende Brøl prote-
sterede mod saaledes at blive berøvet denne Lækkerbidsken.
Postmesteren foreslog Jens at gaa ind til Sinding og se at faa
ham med, da han vidste saa god Besked i Byen, ikke for det,
Postmesteren var nok Karl for at klare det alene, Gudbevares,
for naar man bare var en gammel Kjøbenhavner, saa kjendte
man det nye Kjøbenhavn. selv om man aldrig havde set det,
men Sinding var ganske rar at have med. og da Jens fandt
det samme, gik han ind til denne.
Sinding laa og sov de Retfærdiges Søvn, hvis det kan an-
tages, at de Retfærdige ere istand til at sove med den halve
Krop ud af Sengen, thi Sindings Overkrop var gieden saa langt
ud over Sengekanten, at Jens troede, han var beskjæftiget med
at kigge ind under Sengen efter en Mus eller et andet for-
styrrende Væsen. Da denne Undersøgelse imidlertid varede
Jens mistænkelig længe, tog han blidt fat i Sinding og lagde
ham op i Sengen igjen, uden at dette dog havde anden "
Sirk-
ning end, at den Sovende udstødte en misfornøjet Brummen, som
om han var kommen til at ligge meget daarlig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>