Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172 —
svare med et beskedent Smil, som Enhver kunde forklare sig,
som han vilde. Baade Postmesteren og Jens tolkede det da
ogsaa til hendes Fordel, medens Sinding baade paa Hjemvejen
og ved Frokostbordet hjemme grublede over det mærkværdige
Tilfælde, der havde ført Frøkenen ud i Nærheden af Kvæg-
torvet saa tidlig paa Dagen.
Saasnart man rejste sig fra Frokosten, tog Postmesteren
Afsked med de Andre, da han nemlig havde en Del Indkjøb
at gjøre hos en gammel Ven, der var Materialist, thi han var
ganske naturlig bleven erindret om disse Ærinder ude paa
Kvægtorvet, da de for en stor Del bestod i at kjøbe Kreatur-
vaskepulver til en halv Snes af Omegnens Landmænd hjemme.
XI.
Materialist Gottschalk vimsede om i sin Butik med sæd-
vanlig Iver, drejede med mangeaarig Øvelse om Diskehjørnerne
uden at støde paa, rutschede ned ad de tre Trappetrin, der
førte ned til Lageret bagved, med en saadan Fart, at de i
Butikken værende Damer regelmæssig udstødte smaa Angst-
skrig i den Tro, at Manden styrtede nedad Trapperne, og under
denne Virksomhed talte han uafbrudt til Kunderne, bvis der
var nogle, ellers til Medhjælperen og Drengen, og i Nødsfald
med sig selv.
Det var. en fregnet, mager Mand, der gik indad paa det
Sted, hvor andre Folk have deres Mave ; hans Ansigt forskjøn-
nedes væsentlig af en bred, vidskelæderagtig Mund med nogle
enkelte sorte-grønne Tandstumper og nogle lyse, forpjuskede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
