Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
201
trængende Duft af Kaffebønner; og enkelte triste Skikkelser af
Dyrehavsbakkens Befolkning, som tog ud for at paabegynde deres
Arrangementer til den kommende Sæson.
Vort Selskab var gaaet ovenpaa i en af de dobbelte Vogne,
da Astrup nok efter sin Hjemkomst vilde kunne sige, at han
var kjørt til Skoven paa en første Sal, og da de havde hele
Beletagen for sig selv, strakte de sig magelig hver paa sit
Sæde, thi for Øjeblikket var Ingen af dem oplagt til at indlade
sig paa nogen Samtale.
Da Toget standsede ved Hellerup, rejste Jens sig og lagde
sig med Armene i Vinduesrammen og med Hovedet ud af samme
for bedre at betragte Landskabet, der var saa vidt forskjelligt
fra de tavse, ubefolkede Egne, han var vant til at færdes i.
Man var kommen i Nærheden af Charlottenlund, da den unge
Mand paa een Gang begyndte at vise en højst besynderlig Op-
førsel. Han strakte Halsen længere og længere ud af Vinduet,
lod tilsidst et godt Stykke af Forkroppen følge med og rømmede
sig paa en meget opsigtvækkende Maade, saa de Andre kastede
forbavsede Blikke hen paa ham.
»Hvad er der?« spurgte Postmesteren; Jens svarede ikke,
men vedblev med sine underlige Manerer.
»Hvad er der?« raabte Bonnesen højere, men fik kun
samme Besked.
»Hvad er der?« brølte alle Tre i Kor og rejste sig fra
deres magelige Stillinger.
Denne Gang hørte Jens det; han trak Kroppen ind i
Vognen igjen og forsikrede, at der ikke var det mindste paa-
færde, i en Tone, som tydeligere end Ord sagde, at der var
noget højst sælsomt ivejen.
»Er De syg?« spurgte Bonnesen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>