Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 220 —
»Naturligvis!«
»Aa, imorgen — imorgen!«
»Imorgen Klokken fem —- ja!«
»Ja, det er skrækkelig sent; sikken lang Formiddag, det
bliver! . . . Men det er det samme, jeg er alligevel saa lykke-
lig, og det kan jeg takke Dem for!«
»Mig? . . . Næ, gu’ om De kan!«
»Hvad . . . hvad . . . Er det da ikke Dem, som har
skaffet mig den Indbydelse?«
»Nej, jeg forsikrer Dem, nej!«
»Jamen du gode Gud, hvor kommer den da fra?«
»Fra Søeborgs.«
»Ja . . . ja vel, men . . . Det er dog ikke nogle Løjer,
De har for med mig?«
»De er et stort Barn, Lundsgaard! Det vilde være ligesaa
stor Synd at gjøre den Slags Løjer med Dem, som at give et
Barn en Gave og saa strax tage den fra det! . . . I det Hele
maa jeg for det første sige Dem, at mine Løjer altid er uskyl-
dige, og for det andet har jeg i den Sag gjort mere for Dem,
end jeg vilde gjøre for de Fleste; jeg har, skjøndt mine Støv-
ler trykkede mig frygtelig, ledsaget Dem fra Filosofgangen og
ud til Elsdyrsgade . . . Død og Pine, det falder mig ind! Har
De ikke talt til Vissing om Søeborgs?«
»Jo!«
»Og kjendte han Familien?«
»Ja! ja vist saa, han har jo baade abonneret sammen med
dem og kommer meget i deres Hus.«
»Saa kan De spare Deres Taksigelser, til De træffer
Vissing!«
Dette Ræsonnement laa saa lige for, at Jens blev ganske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
