- Project Runeberg -  Paa Farten : Kjøbenhavnske Billeder i Blendramme /
239

(1884) [MARC] Author: Carl Møller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

»Tak, Hr. Postmester!« raabte Vissing og stødte sit Glas
mod Astrups. »Hahaha! De er en brillant Fyr!«
Postmesteren fandt den unge Mands Latter noget stødende
og T
ilde lige til at udbede sig en Forklaring, men i det samme
hørtes der tre mystiske Slag paa den ene Rude, og samtidig
gik Gassen ud over hele Lokalet, saa der blev bælgmørkt.
»Hvad i al Verden betyder det?« spurgte Postmesteren.
»Tys! Det er Politiet! Ikke et Ord!« svarede Vissing.
»Følg med!« hørte man Værtens Stemme hviske. »Tag
hinanden i Haanden og kom med mig!«
Vort Selskab dannede en lang Kjæde og listede sig afsted
efter Værten, som sikkert lodsede dem forbi alle Borde og Stole
ikke alene i det store Værelse, hvor de havde siddet, men ogsaa
gjennem et Par mindre bagved. Her standsede deres Fører,
følte sig lidt for paa Væggen, aabnede en Dør ind til et Rum
og puffede dem Alle blidt derind.
Rummet havde ikke et eneste Vindue, men fik hele sit
Lys fra en Gasflamme, der var skruet ned til det mindst mulige;
ffirøvrigt stod der nogle Borde og Stole som paa et almindeligt
Beværtningssted. og lidt efter lidt opdagede vore Venner i det
lange Rum de fleste af de Gjæster, der havde siddet i Restaura-
tionen, da Gassen gik ud, men Alle forholdt sig fuldkomment
tavse og ubevægelige.
»Hvad er der i Vejen . . .?«
Længere kom Postmesteren ikke, thi Vissing lukkede hans
Mund med sin ene Haand. Der hengik nogle Øjeblikke i den
dybeste Tavshed, og Postmesteren fik samme Fornemmelse, som
naar han i sine Drengeaar legede Skjul; hvilken Fornemmelse
forøgedes, da han hørte nogle Folk nærme sig med tunge,
trampende Trin udenfor Døren og opfattede følgende Brudstykker

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:22:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paafarten/0247.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free