Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
glemte alle deres gode Forsætter og slet ikke tænkte paa den
Dag imorgen, før den i flere Timer havde været den Dag idag,
men endog lo meget hjertelig, da Sinding i en vellykket,
blasfemisk Tale udbredte sig over alle de Fristelser, denne
skrækkelige By indeholdt for unge Mennesker, som ere opfyldte
af de bedste Forsætter om at gaa tidlig i Seng.
XIV.
Skjøndt det var meget højt op ad Dagen, laa alle fire
Herrer endnu i deres Seng og sov sødelig. Jens var Første-
mand til at vaagne, det forekom ham nemlig i Søvne, at han
hørte en stærk Torden, og han slog Øjnene op; alt var ganske
stille, men han var dog strax lysvaagen ved Tanken om, at
det var idag, han skulde træffe Frk. Søeborg, og han saae for-
færdet paa sit Uhr, da han frygtede for at have sovet saa længe,
at det var for sent at gaa til Middag. Hans Frygt var vel
ugrundet, men Klokken var dog saa mange, at han ganske
skamfuld skyndte sig i Tøjet; han havde lige stukket sit Hoved
ned i Vandfadet, da det atter begyndte at buldre løs, og i det
samme stak Astrup et meget uredt Hovede ind ad Døren og
raabte: »Er Du oppe, Jens? Der er Ildløs! . . . Kan Du høre
Allarmtrommen gaa?«
»Jeg troede, det var Torden,« svarede Jens og tørrede
Vandet af Hovedet.
»Torden . . . vist ikke nej!« begyndte Astrup foragtelig,
men standsede strax, da Lyden antog en for Torden og Allarm-
tromme lige mærkelig Karakter.
16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>