Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
249 —
paa, at det er til stor Skade for Kunsten . . . jeg faar det
samme Indtryk her som i det kongelige Theaters Foyer, at de
gode Kjøbenhavnere er begyndt at holde af at lege »Komme
Fremmede« hos sig selv; de har set, hvordan det er i Udlan-
det, og saa vil de have det ligesaa fint, men det klæder dem
slet ikke at gaa saadan pyntede og fornemme omkring . . .
Jeg holder s’gu meget mere af dem, naar de er sig selv!«
Han udtalte endvidere Frygt for, at Tonen blandt Publi-
kum skulde have forandret sig samtidig med Lokalet, men blev
dog efterhaanden beroliget ved at høre den saa godt kjendte
Skala af Adjektiver fra dejligt med a til yndigt med ø summe
om sine Øren, høre de ofte temmelig kritiske Biografier, Til-
skuerne leverede til de udstillede Portrætter, Gjenkjendelses-
raabene, naar en Familie ved et Landskab opdagede, at det
virkelig var der. de havde været sidste Sommer, og Henrykkelses-
udbruddene, hver Gang En eller Anden fandt ud af, hvem den
eller den komiske Figur i et Genrebillede ved Gud lignede.
Kun talte Folk mere dæmpet, thi Resonnansen var saa stærk,
at man blev forskrækket, naar man hævede sin Stemme blot
temmelig lidt, og noget nyt var det ogsaa for Postmesteren,
da han stødte paa det første Par Kunstelskere, der ikke brød
sig om den første Del af Kataloget, men udelukkende holdt sig
til den anden og læste op: »Nr. 137 — 850 Kroner. Altfor
dyrt! Det bliver han sgu aldrig af med! Nr. 590 — 300 Kr.
Det er ikke saa galt! Det er s’gu godt malet!«
Alt som de vandrede fremad, viste der sig en ny Ulempe
ved Lokalet, som fremstod ved Værelsernes ensartede Udseende
og Størrelse. Saalænge Vejen gik ligeud gjennem en Række
Rum, fornægtede Postmesterens overordentlig udviklede Stedsans
sig ikke, og han fandt sig med Lethed tilrette, men ved Om-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
