Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
m
— 260 —
Skulderen: »Du er s’gu en Mand, der kan bringe Liv i et
Selskab! Herrerne stod saa stive som en Række Tinsoldater, og
saa var Du nær ved at rive hele Rækken omkuld, men det gjorde
Virkning — hahaha! Jeg skal huske den Methode næste Gang,
jeg skal til en Stivstikkermiddag.«
»Hør, Astrup,« hviskede Værten, »maa jeg bede Dig tage
min Kone tilbords.«
»Det er mig en stor Ære, men hvor er hun . . . og hvor
er dine Døtre? Jeg skulde dog have hilst paa Husets Damer.«
»Nu skal jeg føre Dig ind til Fruen,« sagde den tjenst-
villige Materialist, »hun staar inde i Kabinettet og snakker med
et Par Medabonnentinder; de lægger de grueligste Planer op
mod Theaterbestyrelsen, for nu skal de igjen have en Opera
næste Gang, og det er den femte i syv Uger.«
De gik ind til Fruen, som tog meget hjertelig mod Post-
mesteren, og lidt efter kom først Pouline og saa Caja til.
»Men hvor er den unge Lundsgaard?« spurgte Fruen og
saae sig om.
»Jens?« . . sagde Postmesteren med en vel studeret For-
bavselse.
»Ja, har De ham ikke med?«
»Nej!«
»Jamen han kommer vel?« udbrød de to unge Piger i
Munden paa hinanden.
»Nej, det gjør han rigtignok ikke,« vedblev Postmesteren
med tilsyneladende stigende Forundring.
»Men hvad er der i Vejen? Er han syg?«
»Nej vi saae ham jo paa Udstillingen sammen med Hr.
Astrup . . .«
»Ja. det er sandt! . . . Vi vilde have hilst paa Dem, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
