- Project Runeberg -  Paa Farten : Kjøbenhavnske Billeder i Blendramme /
263

(1884) [MARC] Author: Carl Møller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

263 —
Tiden var imidlertid trukken ud, Folk begyndte for Alvor
at blive sultne, det nyttede ikke længere de mest Hungrige, at
de bedrog deres Sult ved at tygge paa deres Handsker eller
Overskjæg. Der gik et befriende Suk igjennem Forsamlingen,
da Tjeneren kom ind og hviskede noget til Fruen, og Konver-
sationen tog et mægtigt Opsving, da Fruen lod det hviskede
gaa videre til sin Mand; det var aldeles ikke, fordi der var
Udsigt til at faa Mad, ak Gud nej, man kunde have holdt
meget længere ud, man trængte egentlig slet ikke saadan til
noget.
»Det er sandt, Hr. Lundsgaard,« hviskede Værten til Jens,
»vil De tage min Datter Pouline tilbords . . . De veed nok,
hvem af dem det er?«
Om han vidste det! Jens blev saa glad som aldrig før i
sit Liv, Stoltheden og Lykken tindrede i hans Øjne — han
skulde have hende, den smukkeste og elskværdigste af dem Alle,
Allesammen, tilbords. Han behøvede ikke at se sig om efter
hende, ban havde hele Tiden vidst, hvor hun stod; han gik hen
og bukkede, og strax efter følte han hendes lille Haand lægge
sig saa let og saa blødt paa hans Arm.
Der var for mange Mennesker rundt om dem, de havde
endnu ikke vexlet et Ord, kun Hilsenen og saa et Blik, —
hvorfor rødmede de Begge, som de stod der i den tætte Træng-
sel foran Spisestuedøren, og hvorfor forstyrrede det dem saa
ubehagelig, da Oxenthal med Caja under Armen banede sig
Vej hen til dem og hviskede: »Lad os holde sammen og se at
faa et muntert Hjørne . . . jeg har ogsaa sagt det til
Vissing.«
»Vi sætter os ind ved det lille Bord,« hviskede Caja, »det
er allermorsomst; der er saa rædsomt stille ved det store.«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:22:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paafarten/0271.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free