Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
frugtbargjørende Stof; thi Konversationen steg i intensiv Styrke,
det lød ikke længere som en sværmende Bifloks Summen og
Brummen, det lignede snarere Snakken og Latteren paa en Skole-
plads i Frikvarteret; Ingen lagde Mærke til, hvad der blev sagt
af de Andre i Pavserne; de smaa, forsigtige Rømninger, hvor-
med Herrerne i Begyndelsen havde opfordret hinanden til at
drikke et Glas, blev til lydelige Tilraab; og snart begyndte
man at samtale højrøstet over Bordet eller paa længere Distan-
cer. Men det var ikke længe, at dette lod sig gjennemføre,’
Tummelen blev saa stærk, at det var umuligt at høre, hvad
der saa langvejs fra blev henvendt til En, men det gjorde heller
ikke saa nøje, man svarede blot Ja til det altsammen, nikkede
og lo velvillig, det var mere end tilstrækkeligt.
Postmesteren var begyndt meget stilfærdig, thi han var
ikke ganske sikker paa, om han bar sig rigtig ad; det var
saa mange Aar siden, han havde været til saadan en fin, kjø-
benhavnsk Middag, og han vidste, at Moden skifter paa dette
Omraade som paa alle andre. Han saae derfor nøje efter,
hvorledes de Andre bare sig ad, og efter nogen Tids Forløb ud-
valgte han specielt den ene Frimurer, der lod til at være en
overordentlig routineret Middagsherre, til sit Forbillede. Kun i
ganske enkelte Ting fulgte han ikke Frimurerens Fremgangs-
maade, som da denne f. Ex. strax ved Suppen gav sig til at
stoppe sin Serviet ned bag Flippen og dække sit kostbare
Skjorteindlæg dermed,ysom om han skulde barberes: dette Arrange-
ment, som kun de mest distingverede Herrer tillod sig, dristede
vor lille jydske Ven sig ikke til, men han besluttede dog ved
næste Middagsselskab i Jylland, hvor kun Børnene havde Ret
til at bære Hagesmæk, at overraske de Indfødte med denne
Mode. Ellers fulgte han sit Forbillede i alt: tog Forbilledet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>