Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Saa, det kunde jeg ikke mærke noget til . . .«
7 >
»Nej, det er jo netop det, jeg siger: Du kan ikke mærke
det, men den er lumsk, Fandens lumsk! . . . Du skal bare se,
hvor en Sodavand vil friske Dig op!«
Astrup saae paa Søeborg og tænkte: »Det er nok Dig selv,
der trænger til lidt Afsvaling, min Yen?«, men højt sagde han
kun for at slippe snarest muligt: »Drikker Du en med, saa
lad gaa!«
Og de to Venner forsvandt i Rygeværelset for af gjensidig
Opofrelse at tømme et Glas Sodavand sammen.
»Vil Du ikke tage Dig en Cigar og sætte Dig ned?«
spurgte Værten, og da han havde set, at Vennen havde faaet
Ild paa en Cigar, løb han ud med de Ord: »Nu skal jegskaffe
nogle flere Herrer herind . . . Du skal se, hvor de kommer
stormende, naar de hører, hvor Cigarerne e r!«
»Aa ja, send Jens herind!« bad Postmesteren, som fandt
paa denne nemme Maade at faa Jens skilt fra Pouline.
»Lundsgaard? — Det skal jeg!«
Søeborg gik og tænkte, om Astrup allerede skulde ville
hjem, siden han vilde have fat i Jens, men tilføjede dog for sig
selv, at der jo ikke var saadan noget at mærke paa Post-
mesteren; og denne blev tilbage og tænkte, at Søeborg virkelig
bar sin lille Hat meget godt, der var jo ikke saadan noget at
mærke paa ham.
Til Postmesterens Forbavselse kom Jens umiddelbart efter
indad Døren med Oxenthal, og han beroligede sig med, at Jens’
Forelskelse dog ikke kunde have saa stort at sige, naar han
saadan strax var parat til at forlade Pouline; men Hemmelig-
heden stak i, at det var Pouline, der havde forladt Jens for at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
