Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292 —
Jens afbrød imidlertid snart Sindings musikalske Præsta-
tioner ved med mange forlegne Pauser at fremstamme: »Der
var en Ting, Hr. Sinding . . . Det er noget, jeg vilde bede
Dem om, det er en uhyre stor Tjeneste . . . De maa love mig
ikke at le af m ig!«
»Her er jeg! — Behager jeg ikke? — Hvorfor disse stir-
rende Blikke?« sang Sinding af »Faust«. »Naa, sig frem, unge
Mand, hvad er det saa?«
»Jo, det er . . . jeg vilde bede Dem, om De ikke vilde
invitere os i Tivoli iaften?«
Jens havde ikke behøvet at frygte for, at Sinding skulde
give sig til at le; thi han blev saa overrasket over Jens’ An-
modning, at han nær havde tømt Vandkandens Indhold ud i
Sengen istedetfor i Vandfadet.
»De forstaar naturligvis ikke, hvad jeg mener.«
»Ikke ganske! . . »Det gjør ikke noget, at De taler lidt
tydeligere!«, som Manden sagde, da han hørte Wai-wai-Indiane-
ren paa Sommerlyst bede sin Krigsbøn.«
Jens fortalte nu, at han havde spurgt Pouline, om hun
plejede at komme i Tivoli om Lørdagen, og at den unge Dame
havde svaret, at hun efter det Spørgsmaal ikke vilde komme
der iaften, hvorefter han spurgte Sinding, om denne ikke delte
den Mening, at det netop betød, at hun kom der.
»Deres Skarpsindighed gjør Dem Ære! Havde jeg en Hat
paa, vilde jeg tage den af for Dem; men da jeg ikke er i det
Tilfælde, nøjes jeg med at bøje mit Hoved for Dem,« svarede
Sinding og gik paa Hovedet i Vandfadet.
»Og det er derfor, De skal invitere os derud. Jeg kan
jo ikke godt gjøre det, for saa er jeg bange for, hvis Søeborgs
kommer, at Postmesteren opdager, at jeg vidste det.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
