Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 309
apparater og det nye Theater i Øjesyn, gaar Turen videre til
Plænen, hvor der vil blive givet dem Lejlighed til at se vor
Tids berømteste Kunstnere i deres overordentlige, uovertrufne og
uovertræffelige Produktioner og Exercitier.«
Under Sindings Anførsel satte Selskabsturisterne sig atter
i Bevægelse og ankom uden flere Standsninger til Plænen. »Aa
Herregud, der er Tribunen! Den har saamænd ikke forandret
sig den mindste Smule,« udbrød Astrup vemodig, som om han
talte om en gammel Ven. »Og nu ringer de paa den gamle
Bordklokke ligesom hos et Tyrolerselskab . . . hvor jeg kjender
det altsammen igjen!«
Musikken, der havde pauseret et Øjeblik, galopperede videre
i sit forrige Luntetrav, og Forestillingen tog sin Begyndelse.
En efter Programmets Udsagn overordentlig berømt Familie
tumlede opad Trappen og frem paa Tribunen, iført brogede
Svømmebenklæder og kjødfarvet Trikot af en saa overvættes rød
Farve, at det bibragte En Formodning om, at Familien lige var
bleven skoldet i et meget varmt Bad, og Familiefaderen stillede
sig strax til Disposition for sine Poder, der gav sig til at
klavre opad deres Stamtræ som ad et andet Træ.
Postmesteren følte sig overbevist om ved sine tidligere Be-
søg paa Tivoli at have set samme berømte Familie og havde
just fortabt sig i Gisninger om, hvormange Sønner denne Familie-
fader egentlig havde, thi han syntes altid at have et Forraad
af Sønner af enhver Alder og Størrelse, da der hørtes nogle
gjennemtrængende Hyl og Brøl bagved vor lille Ven. Hele
Selskabet gjorde omkring og opdagede en lille Dreng og en
lille Pige, som Moderen forgjæves søgte at berolige ved at op-
fordre dem til at se paa al den dejlige Stads oppe paa Tribunen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>