- Project Runeberg -  Paa Farten : Kjøbenhavnske Billeder i Blendramme /
318

(1884) [MARC] Author: Carl Møller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 318
Herskaber, det mærkelige Sted, hvor de sjeldne Fisk blev fan-
gede, som aldrig før eller senere ere fiskede i de danske Far-
vande.«
»Hvad var det for nogle?« spurgte Postmesteren.
»Det sidste, jeg fortalte Dem, tvivlede De om; men dette
her indestaar jeg for er sandt. Der var engang for mange
Aar siden en Funktionær herude paa Tivoli, som var en liden-
skabelig Fisker; hver Formiddag mødte han Klokken ti og lagde
sine fire Snører ud. I Reglen vankede der ikke meget; nogle
smaa mudrede Aal var det meste Udbytte, en Gang imellem fik
han dog ogsaa en overgjemt Oxetunge eller en harsk Sardin
paa Krogen — det var begribeligvis noget, der var kastet ud
fra en af Restaurationerne; — men en Dag, da han en kort
Tid havde forladt sine Fiskestænger for at spise Frokost, op-
dagede han ved sin Tilbagekomst, at der var Bid, og det godt
Bid, paa alle fire Snører. I en Fart fik han den første truk-
ken op og opdagede til sin Overraskelse en tung, dejlig Fisk
paa over en Alens Længde;han skyndte sig at hale den anden
i Land, samme Resultat, herlig, stor Fisk, og ligesaadan paa
de to andre Snører. Da han skulde tage Fisken af Krogen
syntes han imidlertid nok, at Dyrene laa saa underlig rolige
paa Jorden, ligesom de vare døde, og nu kjendte han dem og-
saa igjen; det var de Papfisk, hvormed han selv plejede i Pan-
tomimen at give Pjerrot paa Torsken, og det var hans Kolleger,
der havde hængt dem paa Krogen under hans Fraværelse. Han
fiskede aldrig i Stadsgraven siden den Dag.«
Paa denne Maade vedblev Sinding at underholde sine
Gjæster, og Tiden gik derfor meget fornøjelig for dem med
Undtagelse af Jens, der ikke hørte efter, men kun gik og spej-
dede efter Familien Søeborg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:22:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paafarten/0326.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free