- Project Runeberg -  Paa Farten : Kjøbenhavnske Billeder i Blendramme /
350

(1884) [MARC] Author: Carl Møller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

350 —
Koncerten var forbi, men Søeborg vilde paa ingen Betin-
gelse hjem endnu — det var jo Søndag imorgen — og han
indbød derfor hele Selskabet til en lille Forfriskning paa samme
Sted, hvor de havde spist til Aften. Da Ingen gjorde Indven-
dinger, sluttede man Aftenens Nydelser her, og det var ejen-
dommeligt at se Haven efterhaanden tømmes for Folk og høre
den Stilhed, der udbredte sig over Stedet, medens man endnu
havde Støjen af Menneskevrimlen og Musikken i sine Øren ;
det ene Gasblus blev slukket efter det andet, og snart lyste
kun Maanen ned over Alleens tætte Elmekroner og glimtede paa
Koncertsalens Tag og i dens mange Ruder.
Stemningen var meget animeret, og Selskabets Tale og
Latter lød dobbelt stærkt ud over den øde Have; kun Jens og
Pouline sad stille og talte med hinanden; thi Astrup havde
opgivet for denne Aften, ligesom han havde gjort det ved Dan-
sen den foregaaende Aften, at skille dem ad, i den rigtige Er-
kjendelse, at det ikke kunde nytte noget at forhindre sin unge
Ledsager fra at tale med sin Tilbedte nu, eftersom han maatte
antages at have faaet talt ud med hende paa deres téte-a-téte
Spaseretur.
Jens var helt forbavset over, at han fik Lov til at sidde
i Ro for Postmesteren, ja da Selskabet en Timestid efter brød
op og fulgtes hjemad gjennem Frederiksberggade, forhindrede
Postmesteren ham ikke engang i at byde Pouline Armen. Men
Jens saae ikke, at den lille Mand gik bagefter dem og fulgte
dem med Øjnene, og en Gang imellem, naar Ingen saae det,
rystede Postmesteren sin knyttede Haand i Luften og mumlede
for sig selv, henvendt til Jens: »Du kan bande paa, min Dreng,
at det bliver den sidste Aften, Du i dit Liv er sammen med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:22:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paafarten/0358.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free