- Project Runeberg -  Paa Farten : Kjøbenhavnske Billeder i Blendramme /
361

(1884) [MARC] Author: Carl Møller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 361
»Agent Moth — ja, det er det ogsaa!«
»At jeg skulde opleve at se ham ved Dagens Lys! . . .
Se, hvor han er pyntet, nu gaar han over til Jernbanehotellet
og bilder sig ind, at han idetmindste skal faa fri Frokost hos
sin Yen, Godsejer Juel til Lystoftegaard pr. Horsens.«
»Hvad er det for en Historie?« spurgte Oxenthal nys-
gjerrig.
Sinding fortalte, hvorledes han havde mystificeret Agenten,
men var saa klog af Hensyn til Frk. Fangel ikke at omtale,
hvor og hvornaar Mystifikationen havde fundet Sted. Historien
tiltalte Oxenthal i højeste Grad, han ønskede hele Tiden, at han
havde været med, det havde rigtig været noget for ham; men
Postmesteren bebrejdede Sinding, at han havde været for slem
ved den stakkels Agent, som vilde blive saa grusomt skuffet paa
Hotellet.
»Aa, den Fyr fortjener ingen Medlidenhed!« svarede Sin-
ding. »Desuden saa finder han nok en Anden paa Hotellet,
som han kan faa til at give fri Frokost. Jeg skal sige Dem,
det er hans Specialitet: han gaar omkring paa Hotellerne og
ser paa Tavlen, hvilke Rejsende der bor der, for han kjender
jo en Mængde Folk fra Provinserne fra den Tid, han rejste.
Ser han saa et bekjendt Navn, saa gaar han op og hilser paa
Vedkommende, han var tilfældigvis et Ærinde paa Hotellet og
opdagede, at Vedkommende var kommen til Byen. Saa maa
Provinsmanden rykke ud med et lille Traktement og i Reglen
til Afsked ogsaa med nogle rede Penge — de sidder jo ikke
saa fast hos Folk, der er kommen til Hovedstaden for at
more sig!«
»Men det er jo udmærket fundet paa af ham!« sagde
Oxenthal, ikke uden Beundring for Agenten.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:22:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paafarten/0369.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free