Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 363 —
medens Frb. Fangel var dybt rystet over, at et Menneske kunde
finde paa saadan en Blasfemi, og Oxenthal maatte holde op
med sin Latter paa hendes udtrykkelige Forlangende, men be-
gyndte rigtignok igjen, da han snart efter fik Øje paa Frederiks-
berg Kirke.
Selskabet havde næppe faaet Foden indenfor Frederiksberg
Have, før den unge Godsejer stillede det Spørgsmaal: »Det er
vel for tidligt strax at gaa ind til Jostys?«
»Gud! Skal vi virkelig til Jostys?« spurgte Sinding og
affekterede en umaadelig Overraskelse. »D et var nu slet ikke
faldet mig ind! De har vel heller ikke tænkt Dem den Mulig-
hed, Fru Klein?«
»Aa, De . . . Pessimist!« sagde Fruen og slog ad ham.
»Jamen vi skal sandelig først spasere lidt i Haven . . .«
»Naturligvis! For det første er det altfor tidligt at gaa
til Jostys; der er endnu ingen Mennesker kommet, og jeg har
lagt Mærke til, at det forhøjer min Nydelse betydelig, at der
er saa mange Vidner som muligt til den, da jeg er overbevist
om, at de fleste af dem misunder mig og skumler: »Jeg kan
ikke begribe, hvor han faar Raad til saadan at sidde og fraadse
paa offentlige Steder! Han er allevegne, hvor man kommer hen,
og sidder og kræver ind, som han ejede Alverdens Guld!« —
og for det andet sværmer jeg for at vanke om i Havens
mindst søgte og derfor mest poetiske Gange og se mig mæt
paa Vovernes lette Dans mellem det saftig frodige Grønsvær
og Solstraalernes funklende Glitren, der strør straalende Dia-
manter paa Løvværkets mat forgyldte Bladhang, og h v is jeg
saa skulde træffe en Bekjendt, er det saa rart at blive enig
med ham om, at Ingen af os dog heldigvis hører til disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>