Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 371
ham og Astrup, thi Pouline var idag meget mere elskværdig
og indladende mod denne Sidste end igaar.
Havde Frøkenen kjendt den rette Aarsag, vilde hun have
været adskilligt roligere, thi i Virkeligheden var Grunden den,
at Oxenthal før under det Hviskeri, der havde generet Astrup
saa meget, havde meddelt Frøknerne Søeborg og Jens, at han
agtede at indbyde hele Selskabet til en Skovtur næste Dags
Middag, thi medens de unge Damer vare ganske visse paa, at
deres Forældre med Glæde tog imod Indbydelsen, betvivlede
Jens meget, at Astrup vilde give sit Samtykke, hvorfor det blev
anset for hensigtsmæssigst at sætte Pouline ud paa Postmesteren,
da hun formentlig var den, der bedst kunde faa ham til at
sige Ja.
Dette vidste imidlertid Frøkenen som sagt intet af; hun
vendte dirrende af Harme Astrup Ryggen og besluttede paa sin
Side at lade ham føle Skinsygens frygtelige Kvaler. Da hun
mindedes, at Oxenthal havde sagt hende en Kompliment for
hendes smukke Hænder, begyndte hun i ovennævnte Øjemed at
søge at henlede Oxenthals Opmærksomhed paa sig ved nogle
overvættes livlige Haandbevægelser; det lykkedes hende virkelig
ogsaa, og hun var snart inde i en munter Samtale med den
unge Godsejer, under hvilken hun hele Tiden trommede diverse
bekjendte Musikstykker med sine nydelige Fingre som Tromme-
stikker, trak Handsker med sig selv og i det hele var saa
urolig med Hænderne, at Søeborg hviskende forhørte sig hos
Bonnesen, om den unge Dame havde St. Veitsdans, et Spørgs-
maal, som Bonnesen ikke saae sig i Stand til at besvare, men
som strax gav ham Anledning til at anbringe en lille Historie
om en ung Mand af hans Bekjendtskab, der led af den nævnte
Syge og derfor, da han en Gang skulde fotograferes, blev placeret
24*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>