- Project Runeberg -  Paa Farten : Kjøbenhavnske Billeder i Blendramme /
380

(1884) [MARC] Author: Carl Møller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

380 —
XIX.
Da Postmesteren var gaaet et Stykke ned ad Gaden for
at finde en Postkasse, han kunde lægge Brevet i, kom han til
at huske paa, at det var Søndag, og at han derfor maatte bringe
det paa Posthuset, hvis han vilde have det med Aftentoget; da
dette var ganske nødvendigt, gik han rask til, især da han
ved at se paa Uhret i det nærmeste Uhrmagervindue opdagede,
at Klokken var bleven tyve Minutter over sex, og at det altsaa
var paa høje Tid.
Han skyndte sig videre til Kongens Nytorv, og her fik
han endnu stærkere Fart paa, thi da han kastede Blikket over
paa det Uhr, der har afløst Hovedvagtens, viste det fem Minutter
over halvsyv; han forbavsedes over, at det havde taget saa
lang Tid at gaa fra Herluf Trollesgade til Kongens Nytorv,
men havde ikke Stunder til at tænke videre derover. Saa godt
som det lod sig gjøre for det store Mylr af Mennesker, der
med en ham irriterende Langsomhed bevægede sig frem i uregel-
mæssige Geledder eller byltede sig sammen i snakkende Klynger
ilede han ned ad Østergade; heldigvis fik han snart Øje paa
Instrumentmager Holsts Uhr; »Hvad for noget?« mumlede han
halvhøjt. »Kun syv Minutter i halv — saa skulde Pokker
rende Livet af sig, saa er der jo mere end Tid nok!«
Han sagtnede sin Gang, lettede lidt paa Hatten, thi han
var bleven varm af at gaa saa hurtig, og bandede indvendig
Hovedvagtsuhrets Afløser og den Mand, der skulde sørge for,
at det gaar rigtig. Nu tiltalte denne Trængsel af drivende
Mennesker ham ligesaa meget, som den før havde ærgret ham;
han tænkte paa de Tider, da han selv som ungt Menneske
hver evige Eftermiddag havde tilbragt et Par Timer med at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:22:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paafarten/0388.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free