Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 395
kunde ikke have holdt sig alvorlig et halvt Minut længere.
Han stormede lige ind i Spisestuen, men istedetfor at tage
et Par Stole lod han sig til Fru Kleins udelte Forundring
falde ned paa den første den bedste Stol og gav sig til at le
af fuld Hals uden at svare andet paa hendes mange Spørgs-
maal om, hvoraf han lo, eller hvad der var i Vejen, end at det
var Sinding,
Imidlertid havde Postmesteren sørget for de nye Gjæster
da Trine atter uopfordret var kommen med Glas, og budt dem
et hjerteligt Velkommen, thi han opdagede til sin store Glæde,
at han kjendte dem Alle fra Kaféen paa Kjøbmagergade; og
Bonnesen vendte nu tilbage med Stole og introducerede sam-
tidig en yngre Grosserer, der absolut skulde tale med Sinding,
og nu vedblev der med korte Mellemrum at komme snart en
og snart to Fremmede, indtil Dusinet var fuldt.
Med noget Besvær blev Kommoden, som spærrede Døren
til Postmesterens Værelse, skubbet tilside, og man havde
faaet sig ganske magelig indrettet, da Sinding omsider ankom
med Kraven oppe om Ørene og tilsyneladende i en meget trist
Siudsstemning.
»Hvad Pokker er dette her for noget?« udbrød han i
den just ikke allervenligste Tone og saae sig om i Forsam-
lingen.
»Hahaha!« lo Postmesteren. »Det er lutter Folk, der
ville have fat i Dem . . . Saadan er det at være en søgt
Mand!«
»Det var da forbistret ærgerligt! Nu havde jeg saadan
sat mig i Hovedet at ville i Seng Klokken elleve!«
»Nej, det bliver der s’gu ikke noget af! Nu skal vi have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>