Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 398
lystige, de vil; det er jo kun rart baade for Dem selv og for
Andre med . . . Men jeg havde rigtignok ikke troet, at jeg
skulde opleve, at nogle af mine Pensionærer kommer ind til
mig og siger mig op paa Sengen paa denne Tid af Døgnet, for
det har baade Frøken Holst og et Par andre af Damerne været
inde at sige, at hvis ikke dette syndige Spektakel holder op
lige paa Minutten, saa flytter de den Dag imorgen, og det vilde
dog være den grueligste Skam, der kunde overgaa mig! . . .
Ja, nu har jeg sagt Dem, hvordan det er, og vil bede Dem
betænke min Stilling som Enke med et Pensionat, som ikke Kan
være værre!«
Fruen trak sig tilbage og lukkede Døren efter sig, men
hele Selskabet blev staaende som magnetiseret og stirrede endnu
en Stund paa Døren; nogle Enkelte forsøgte paa at le, men
man mærkede tydelig, at de Alle i Grunden skammede sig, og
efter en lille trykkende Pause listede Gjæsterne af. Kun Post-
mesteren var endnu kjæphøj, han gad nok vide, hvad den Fru
Klein bildte sig ind, og tilbød at gaa ind til hende og forlange
en nærmere Forklaring.
De Andre fik ham dog tilsengs — og den næste Morgen !
Hvor led han ikke? Det var ikke Tømmermændene, som
tyngede hans Hovede, der var det Værste; nej, da han kom ind
til Frokosten og saae alle de indignerede Blikke, som samtlige
Damer — ogsaa Frk. Fangel — rettede paa ham, da bøjede
han sit brødebetyngede Hovede; thi han vidste jo, at det var
ham, ham alene, der var Ophavsmand til Skandalen. Skjøndt
han var bleven beroliget med Hensyn til Betydningen af de
natlige Opsigelser, og skjøndt den skikkelige Fru Klein havde
sørget for marineret Sild, kunde han være sunken i Jorden af
Skam, da Frk. Holst holdt en længere Forelæsning for Sinding
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>