Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 408 —
der havde været med til de forskjellige Landliggere; unge Fyre,
der stødte til deres Kammerater fra Byen for at deltage i deres
Skovtur; og unge Koner, der hver Dag hentede deres Mænd,
naar de kom fra deres Forretninger, og som nikkede saa kjær-
lig op til dem paa Dampskibet, at man kunde blive ganske
misundelig.
Kort før Skibet skulde lægge til ved Skodsborg, hvor vort
Selskab skulde af for at spise til Middag, gik Oxenthal omkring
og udleverede smaa runde Kort til Herrerne.
»Hvad er det?« sagde Astrup, da han modtog et saadant.
»Er det Billetten?«
»Nej!« lo Oxenthal. »Det er det dog ikke!«
»Nej, det tænkte jeg nok . . . jeg synes, det ligner en
Kopi af en af de bekjendte blaa Tallerkener? Yi skal da ikke
spise paa de Tallerkener, for saa vil jeg strax bede om en
Tallerken til.«
Postmesteren gav sig til at le af sin egen Vittighed,
men hans Munterhed standsede, da han blev underrettet om, at
der paa Kortet var angivet, hvem han skulde have tilbords.
»Frøken Fangel!« læste han. »Jamen . . . jamen jeg har
engageret Frøken Pouiine . . .«
»Ja, det gjælder ikke!« svarede Oxenthal. »Hende skal
Hr. Lundsgaard have.«
»Hvadbehager? . . . Gjælder det ikke?«
»Nej! De vil da ikke forstyrre hele mit Arrangement?«
»Nej naturligvis . . . naturligvis! . . . Men . . .« Han
standsede og saae bønfaldende op til Pouiine som for at bede
hende komme ham til Hjælp, men istedet herfor svarede hun:
»Det gjør mig frygtelig ondt, Hr. Postmester, at jeg ikke
kan holde mit Ord og tage Dem tilbords« — det sagde hun
26*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
