Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 411
korteste Varsel, og klappede i Hænderne. Bonnesen løb ud
til den ene Side og Fru Klein til den anden: hvad Fruen
endogsaa var, nogen Hurtigløber var hun ikke, og det vilde
have været Postmesteren den letteste Sag af Verden at faa
fat i hende, men istedetfor at løbe i den Retning, hvor hun
med højt opløftet Kjole trampede omkring paa Stedet i den
Tro, at hun stak en anselig Fart, foer Postmesteren
pludselig bort ad den helt modsatte Verdenskant ind i Skovens
Tykning.
»Hvor vil han hen?« skreg Damerne.
»Hvad Fanden gaar der af ham?« raabte Herrerne.
»Efter ham!« skreg Oxenthai, og »Efter ham!« stemte
Koret i og stak i Løb efter Flygtningen.
Grunden til Postmesterens pludselige, gaadefulde Opførsel
var ingen anden, end at Jens og Pouline vare bievne kjede
af Legen og i al Stilhed havde listet sig ud af Rækken. Da
Postmesteren ved at se sig om efter det Par, der i Legen
skulde løbe ud, opdagede Jens vandrende i en fortrolig Sam-
tale med Pouline inde bag nogle Buske, hvor de troede sig
saa udmærket skjulte, dukkede det pludselig op i hans Erindring,
at han netop efter hin omtalte Middag havde friet til sin
Amalie paa en Spaseretur i Skoven. Øjeblikkelig glemte han
alt, hvad der hed Enkemand og Selskab, og løb ind efter Jens
og Pouline. Da disse saae ham komme anstigende, blev de
fortrydelige over igjen at blive forstyrrede af deres Plageaand,
og for at han ikke skulde faa det saa let, satte de i Galop
ind i Skoven; han galopperede strax efter dem, og efter ham
kom hele Selskabet, løbende af alle Kræfter uden at vide
hvorhen eller hvorefter, og dette besynderlige Kapløb hørte
ikke op, før Alle vare saa forpustede, at de ikke kunde mere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>