Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 415
»Jeg mener naturligvis ikke nu; jeg mener, om De til
daglig plejer at tage Dem en lille En paa Øjet?«
»Naa, saadan . . . Nej, sjeldent; ja en Gang imellem,
naar jeg er overanstrengt af Forretninger.«
Efter at have udtalt den Formening, at det vist ofte var
Tilfældet i slige besværlige Embeder som Postmesterens, førte
Sinding Samtalen hen paa, hvor smukt Hveen tog sig ud i det
svindende Sollys, og udtalte sin Forundring over, at Øen havde
to Fyrtaarne, et paa Nordkysten og et paa Sydvestsiden. Post-
mesteren fik sine Øjne helt op, saae over mod Hveen og kom
strax til det Resultat, at det sidste Fyrtaarn var en Teglværks-
skorsten; men det vilde Sinding paa ingen Maade indrømme,
skjøndt baade Fru Søeborg og Frk. Fangel holdt med Post-
mesteren.
»Vi kan snart faa det afgjort,« sagde Sinding, »for der
staar en udmærket Kikkert derhenne.«
»Javel, skal vi vædde?« tilbød Astrup, idet han gik hen
mod Kikkerten med de Andre.
Sinding svarede ikke paa det foreslaaede Væddemaal, og
Astrup glemte det, da han faldt i Forbauselse over Kikkertens
enorme Størrelse.
»De kan ogsaa tro, den kan trække!« forsikrede Sinding.
»Første Gang, jeg saae i den, var den stillet altfor stærkt for
mine Øjne, saa den trak Hveen ikke alene lige paa Næsen af
mig, men forbi mig og bagud, saa jeg maatte vende mig om
for at faa Øje paa Øen.«
Astrup tænkte sig om, hvorvidt der kunde være en Mu-
lighed for et saadant Fænomen, men forkastede det strax med
eu Hovedrysten og sagde meget ligefremt: »Sludder!«, hvilket
Sinding ikke tog ham i mindste Maade ilde op.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
