Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Postmesteren blev ganske konsterneret over dette Svar, saa
meget mere som det blev fremført med Oxenthals Stemme.
»Hvad?« udbrød han. »Det er jo ikke Jens!«
»Hej!« svarede Oxenthal.
»Og heller ikke Frøken Søeborg!«
»Jo!« svarede Caja; for hende var det.
»Jamen, jeg troede . . . . jeg mener, De er ikke Deres
Søster!«
»Nej, d e t er jeg ikke!«
»Det er en af disse almengyldige Sætninger, som det gjør
saa godt en Gang imellem at høre!« bemærkede Oxenthal og
tilføjede: »Gaar De med tilbage?«
Postmesteren kunde ikke finde paa nogen gyldig Grund
til at uudslaa sig for Følgeskabet og gik derfor med dem,
noget forbavset over den, som det syntes, almindelige Skik
for Selskabsgjæsterne parvis at spasere ind i Skoven mellem
Dansene.
Da de kom til Korsvejen, kastede han tilfældigvis Øjet
ned ad en tredie Sti, og da han langt henne paa denne øjnede
et Par, sagde han noget pludselig for de Andre, at han nok ’
havde Lyst til at spasere lidt endnu i det dejlige Vejr, og
skyndte sig nedad Stien uden at bekymre sig om, at Caja
temmelig højt spurgte Oxenthal, om det ogsaa kunde anses for
ganske sikkert, at Postmesteren altid var ved sine fulde Fem.
Jo nærmere Astrup kom til det Par, han forfulgte, desto
uroligere blev han, thi det var øjensynlig en meget øm téte-å-
téte. Herren havde sin højre Arm om Damens Hals og
Skuldre, og det forekom ham — men det kunde han dog-,
næsten ikke tro — at hendes venstre Arm hvilede om hans
Liv. Det maatte være Maaneskinnet, der bevirkede, at
28
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
