- Project Runeberg -  Paa Farten : Kjøbenhavnske Billeder i Blendramme /
452

(1884) [MARC] Author: Carl Møller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

talt som sin Mening, at det var et mageløst fordelagtigt Parti
for Eugenie, forlod Fruen denne i en fuldstændig Extase: »Og
det har ogsaa sine Fordele for mig — en Forlovelse i m it
Pensionat! Det havde jeg ikke drømt om; det vil hæve Pen-
sionatets Renommée nmaadeligt — jeg lægger strax fem Kroner
paa om Maaneden for ugifte Damer!«
Frøkenen ventede spændt et Øjeblik, og da hun strax
efter hørte Døren til Astrups Værelse blive aabnet, skjælvede
hun over hele Kroppen; men da hun saa hørte ham skynde sig
ud af Entréedøren og smække denne i efter sig, blev hun op-
tændt af en berettiget Harme over den Uværdige, som længtes
mere efter et tosset Brev end efter hendes Svar paa Frieriet.
Uden at ane, hvilke lidet smigrende Betragtninger han
var Gjenstand for fra Frøken Fangels Side, begav Postmesteren
sig hen paa Posthuset, hvor han traf flere Kolleger, som han
kj endte fra gammel Tid, og som vare meget forekommende med
at trække ham ind i smaa, mørke Rum bag Kontorerne, bringe
ham til Sæde og drikke Portvin med ham, skjøndt de bandede
paa, at de vare saa ophængte med Arbejde, at de knap havde
Tid til at synke Vinen; men noget Brev kunde disse Embeds-
brødre med al deres Elskværdighed ikke skaffe ham.
Mistrøstig forlod han Stedet, grublende over Svarets Ude-
blivelse ; snart fik han den Ide, at hans Kone maatte være
dødssyg, og snart saae han hende i bedste Velgaaende farte om
fra det ene Selskab til det andet uden at skjænke hans Brev
den allermindste Tanke, snart mistænkte han sin Kollega paa
Mellemstationen for igaar Aftes at have været ude til L’hombre
istedetfor at sørge for Posten, og snart regnede han ud, om
det var Rasmus Kusk, der havde kjørt Diligencen, for saa var
det rimeligt nok, at den Drukkendiderik havde forvexlet Post-
— 452 —

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:22:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paafarten/0460.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free